London maa vie pladsen - Hoi An, mit nye shoppingmekka!

Forestil jer en solbeskinnet by i typisk gul kolonistil med kilometerlange sandstrande og kinesiske lanterne haengende paa hver en gren i byens mange traer. Ren idyl kun overskygget af kommunistiske propagandaskilte, men who cares, for jeg er i paradis. Og hey, saa goer det jo i oevrigt ikke noget, at man kan faa syet det fineste toej til praktisk talt ingen penge. Et par sandaler, 3 kjoler og 2 buksedragter til 700 dkr - skraeddersyet of c.

De seneste par dage har vi lejet cykler og vaeret ved Cua Dai Beach, hvor der ogsaa laegger den fineste beachbar - rammen om de vildeste fester (og soedeste fellow-backpackers). Ellers har vi vaeret ved Cham Island og snorkle... det var jeg ikke superskarp til, saa det resulterede i kaempe brandmaerker som foelge af mindre sammenstoed (CRASH) med jelly fish.
Ellers har vi vadet rundt i byen, der er usaedvaneligt hyggelig. Her er virkeligt skoent og et klart Vietnam-DO. Drengene er blevet inviteret paa deller og kartoffelsalat hos den lokale dansker, Gunner, mens vi ogsaa har moedt ufatteligt mange skandinavier.
Ellers har vi fejret Rikkemuzzien - HURRA 21! Og spist urimeligt laekker mad ved floden, som jeg i oevrigt ogsaa badede i en enkelt gang i en brandert med Maria og drengene.

Hue - endnu en backpacker-oase.

Hi folks.
Endnu et indlaeg - denne gang fra Hue i Centralvietnam. Hue er en rigtig backpackerby med tonsvis af europaere - selv danskere og 2 af dem fra selvest Sct. K gym?! wtf. Anyway, vi bor paa backpacker main street, hvor Why Not? bar, ZDM, Backpacker's Hostel og endelig Brown Eyes de sidste par dage har givet anledning til kroniske toemmermaend - laenge leve Huda beer, produceret i samarbejde med selveste Tuborg efter 'Danish Technology', som der staar paa flasken. Jeg skal love for, at vi ved en ting eller 2 om oel - Beerlao fra savnede Laos blev produceret af Carlsberg.... Nok om oel. Vi har i dag vaeret paa kaempemaessigt marked (Dong Ba), hvor salgstrickene er saerdeles kreative - no wonder, for konkurrencen er ekstrem, da alle saelger de samme ting... Et eksempel er en kvinde, der ivrigt raabte: 'beautiful! but much prettier with beautiful hat on like this!' - nice try, jeg skal ikke have en rishat. Heller ikke en rickshaw og hey, ligner jeg en, der har en at dele en kaerlighedsfrugt med?! tsk.

Ellers er Hue ikke videre legendarisk hvad kulturudbud angaar. Det skulle da lige vaere UNESCOs nr. 41 over verdens kulturarv, nemlig den beroemte(?) Citadel (faestnings-ting), som i regnvejr ikke var et videre spaendende syn. Men vi har hygget os - sindssygt meget faktisk og dagene flyver af sted.

Jeg skylder i oevrigt maaske en redegoerelse for mine mindre change of plans?
Ser I, jeg skulle have vaeret hjemme d. 17. maj. Men jeg er altsaa blevet lidt for bidt af at rejse og har besluttet mig at udvide eventyret en lille maaned. Derfor tager jeg 3 dage i Bangkok med Rikke Gry (Aarhus), 15 dage fra Sydney til Brisbane med Karoline og Maria (Aarhus) og endelig 15 dage fra Brisbane til Cains med Simone (Herning). Det bliver wild!

Jeg er dog begyndt at savne jer derhjemme og lover(!) at vaere hjemme til en helt speciel piges hueoverraekkelse.

                                                                         Citadel

                                                             Why Not? Bar by night

                                                            Billedet siger lidt det hele, 'ing?

                                                          Huda (Hue-Danmark) Beer

                                             Pagoda (Vietnams svar paa et buddhistisk tempel)

ACCUSE ME! Stammefolk og fest.

De seneste dage har vi tilbragt hos to meget forskellige Dzao-stammer i henholdvis Ta Van og Ta Phin. I Ta Van stod den paa mudder-trekking, rismarkeploejning og -mudderkamp og endelig jungle safari efter braende til vores utrolig imoedekommende homestay familie. Hele tiden eskorteret af smaa lokale black Hmong (den fattigste og mest anstrengende stamme), der insisterende blev ved med at raabe 'accuse me!' (i stedet for excuse me) efter os for at saelge os '925% silver bracelets' og hjemmeknyttede godter. Her har vi boet i en stor lejrskole-agtig sovesal med et enkelt toilet, hvilket unaegteligt har givet anledning til en smule irritation, men den primitive livsstil har vaeret vildt fed at opleve. Skridtet videre tog vi i Ta Phin hos Red Dzao ifoert fine nissehuer, hvor drengene ihaerdigt proevede at vinde den 21-aarige ekstremt generte datters gunst - imod alle odds, da hun har afvist hele 22 bejlere. Her ansoeger man om aegteskab enten paa gammeldags vis (en kylling, et armbaand og en snak med hendes folks) eller den mere direkte approach - kidnapning og indespaerring. Red Dzao-stammen er en del mere primitivt anlagt. Ta Phin var et stort mudderhul paa toppen af bjerget, hvor vi hovedsageligt fik tiden til at gaa med roedvin, hoej musik og solbadning. Og naah, ja. Maria og jeg udfordrede Kristian i en RnB-duet (Ciara og JT's Love Sex Magic), som vi siden har sat paa adskillige gange paa diverse barer og restauranter. Herunder vores stambar The Hmong Sisters tilbage her i Sapa, hvor turens vilde backpacker-scorringer ogsaa har fundet sted. Det er tydeligvis blevet foraar og paa rekordtid har vi faaet 3 par og en ulykkelig ugengaeld romance... indenfor gruppen.... Maa de holde hele turen ud, please!
Som sagt er vi igen tilbage i Sapa, som med hoej sol er et helt andet sted. Vi har i dag haft fri og trekket ned til Cat Cat-vandfaldet, hvor vi har solet os 7 piger. I aften skal vi (igen) med nattoget, der taget os tilbage til Hanoi, hvor vi har en enkelt eftermiddag, foer endnu et tog foerer os til Hue og videre ud mod kysten, hvor den staar pa paragliding, bananbaade, mountainbiking og scooterkoersel. Can't wait!

                                                                           Red Dzao

                                                                      Cat Cat-vandfaldet.

                                                                       Black Hmong

                                                                         Ta Van

Undskyld for google-pics, men kamera-billeder tager en krig.
I'll keep you posted.

Ha Long Bay og Sapa, Vietnam.

Jeg er pt et bittert menneske... Vi lever i en stor regnsky oppe i bjergene, sa a mine uldsokker, striktroejer og lange bukser er for alvor kommet frem fra bunden af ryg'eren.
I Ha Long Bay hoppede vi pa a et minicruise, hvorfra vi kajakkede og svoemmede til laeberne var helt blaa.
Vi havde turens hidtil mindst vellykkede bytur (blev koert rundt a f mentalt forstyrret taxa-chauffoer i en halv time, som lovede os fest og farver, men senere truede os - taber) og morgenen efter tog vi med nattog til Sapa, hvor vi lige nu bor i taagen, fester igennem med laekre engelske backpackereog goer klar til vores homestay hos Hmong-stammen i Ta Van, Sapa.
Vejret burde vende tirsdag - kryds lige fingre, 'íng?

Beauty pageant, SD Nigh(t) Bar, ladyboys, flytur, Hanoi, pho (nationalspise), scooter-mania med liv som indsats, etnologi og anti-aids museum, Ho Chi Minh og ekstrem kommunisme.

Hey guys (eller dyyyyt-dyyyyyt-dyyyyyt, som betyder noget i retning af 'hej hej, her kommer jeg!' og en sjaelden gang imellem 'flyt dig, din , blegfede, fatsvage vesteuropaeer! Du er i vejen.').

I skrivende stund (oev, for et udtryk, men altsaa) sidder jeg i hjertet af Hanoi faa hundrede meter fra Cherry Hotel, der trods det ekstremt oemme navn er et superlaekkert hotel. Det sparker i hvert fald Vientaine Hostel'ets bagdel hele vejen tilbage til DK bare i kraft af, at kakkelakker her er et sjaeldent syn og hvert vaerelse har et vindue. Jeg er blevet indlogeret med Maria og Karoline - et venindepar fra Aarhus - og vi klikker rigtigt godt. De sidste par dage i Vientaine gik med bowling Asia-style, binko-banko og pilekast paa markedsplads og endeligt et sceneshow opfoert foerst af Asiens svar paa Richard Ragnvald og senere Miss Laos-konkurrence, hvor alle skoenheder lignede hinanden paa en prik. Her moedte vi Jackie, vis soester deltog (GO NUMBER 14!), som nok er det mest excentriske menneske, jeg i mit liv, har stiftet bekendtskab med. Der kom straks amoriner i luften, da han saa vores blonde Slangerup-dude, Nick, og de to havde resten af aftenen svaert ved at loesrive sig fra hinanden - fik jeg for oevrigt sagt, at Jackie egentligt hedder Jack og er skingrende homoseksuel? En mindre detalje. Anyway, han var vild efter at komme i byen med os, saa trods tidligt fly indvilligede halvdelen af os i at foelge ham til en af byens faa homoklubber, hvor koensforvirring og ladyboys lidt blev aftenens tema - i hvert fald for drengenes vedkommende. Vi havde naturligvis luret dem. Maria, Anne, Line og jeg gav den max gas paa dansegulvet med en homo paa hver arm til tonerne af 'I will survive' og andet godt af samme skuffe. Det var en fest! ...ogsaa selvom altid lukker kl. 2, nok ogsaa godt det samme.
Fly til Hanoi og moedet med mr. (King) Kong - saa ironisk, da han er den vildeste gummitarzan, der maaler omtrent de 160 cm, men han er del af befolkningsmajoriteten Kinh (udtaget King) og hedder Kong, saa deraf navnet.
Efter at have faaet nye roomies, snakkede vi paa vaerelset til kl. 3 og  vores vaerelse blev trods faerrest kvadratmeter hurtigt valgt til party-STEDET, saa den efterfoelgende dag, som of c var ekstremt stramt skruet sammen med program helt til kl. 20 var lidt haard kost.

De seneste 2 dage har vi vaeret en helvedes masse paa markeder. Alt er delt op i gader lige fra haandklaede gade til solbrillegade og endeligt kinesisk papmachegade - en raedsel for min farveforbi, som der dog langsomt brydes op for. Her er pengene endnu mindre vaerd - 4.000 dong svarer til 1 dkr (kontra 1581 kip pr. 1 dkr), saa drengene har i gaar brugt intet mindre end en lille million paa Hannah Montana-accessories, som de kunne ifoere sig paa aftenens bytur - et syn for guder.
Ellers har vi set Ho Chi Minhs grav, etnologisk museum, skildpaddetaarnet og litteraturtemplet, hvor vi moedte en haandfuld nyudklaekkede studiner, der alle var helt vilde efter at faa taget billeder med os. Runde oejne og bleg hud er aabenbart meget misundelsesvaerdigt - i saadan grad, at tv-shop har cremer med 'extra WHITE' paa deklarationen.

En sjov detalje: her ligger folk og sover/sidder og daser ALLE steder. Tydeligvis resultatet af kommunismen - hva' fa'en, de faar jo loen alligevel. Men det er vildt underligt for os andre, for deres stillinger er sjaeldent uden fantasi eller arobatik. Det er alletiders.

I aften staar den (vist nok? opdatering foelger) paa karaoke, hvor drengene skal vaere mere end velkomne til at give den hele armen til en skandinavisk slager - Barbie-girl har vi hoert i Ventiane, som en barbie-dukke kunne spille. Fancy stuff.

I morgen gaar turen videre til Ninh Binh, hvor vi skal sejle, trekke og se diverse grotter i uvis raekkefoelge.

Haaber I har det super.

SES!